Kristusbærere
Meditation ”Om at være Kristusbærer”
Temaet til i aften er, som skrevet på forsiden af gudstjenestebladet: Om at være Kristusbærer.
Og for at illustrere det, har jeg sat et billede af den gravide Jomfru Maria, som besøger Elisabeth, sådan som vi hørte om det i bibelteksten.
Kunstmaleren Peter Paul Rubens vil med sit maleri fortælle, at Maria er Kristusbærer. Det er egentlig helt logisk, Maria bærer Kristus i sig, som den vordende mor hun er på billedet.
Kunstmalerens billede er en del af en stor altertavle, hvor der er flere billeder, der skal beskrive det at være Kristusbærer.
Jeg har her en lille kopi af altertavlen, og på den venstre låge ser vi Jomfru Maria. På den højre side ser vi Maria og Josef inde i templet, hvor den gamle mand, Simeon, tager imod Jesusbarnet og velsigner det. Også han kaldes en Kristusbærer. Når jeg lukker altertavlen, ser man to andre motiver, det ene er den hellige Kristoforus, som bærer Jesus på sine skuldre, og det andet er en eneboer med en lysende lygte. Også de er Kristusbærere.
Eneboeren bærer nemlig lyset frem i mørket, og vi skal huske Jesu egne ord om sig selv, som han siger: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.
At være Kristusbærer, hvad vil det så sige for os i dag.
Helt enkelt er det at fortælle om Guds kærlighed, sådan som Jesus har fortalt og levet denne kærlighed ud, altid den, der satte mennesker højere end love og regler og selv satte sit liv til for mennesket, for os. For den sande kærlighed er at give sit liv for at andre kan leve.
I skal lige se op. Her på denne mindetavle har vi en kopi af den store altertavle, som maleren Rubens malede. Her ser vi midterstykket i altertavlen – ikke med de tre personer, men motivet af den døde Jesus, som bliver båret ned af korset. Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket.
Ham, der døde på korset, sagde om sig selv: Jeg er verdens lys.
Og han sagde også noget om os mennesker: I er verdens lys. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.
At være Kristusbærer er at være lys i verden. Det er at være budbringere om Jesus og det er at være den, der ikke slukker andres lys, ikke ødelægger livet for andre, men gør det muligt, at andre mennesker kan glæde sig over livet.
Og når vi nu sidder i stilhed, har vi mulighed for at se i vort indre, hvad vi har gjort for et andet menneske, så det blev ked af det, eller fortvivlet, og hvad vi kan gøre for at mennesker, vi lever sammen med, kan mærke, at vi bærer Guds kærlighed i os, at vi gør en glædelig forskel, sådan som følgende bøn lyder:
Herre, gør mig til redskab for din fred
hvor der er had, lad kærligheden råde.
Hvor der er uretfærdighed, tilgivelse.
Hvor der er mørke, lys.
Hvor der er fortvivlelse, håb.
Hvor der er sorg, glæde.
O, guddommelige Herre,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste.
Ikke så meget søge at blive forstået som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket som at elske.
For det er ved at give, at vi modtager,
det er ved at tilgive at vi tilgives,
det er ved at dø at vi fødes til evigt liv.
Temaet til i aften er, som skrevet på forsiden af gudstjenestebladet: Om at være Kristusbærer.
Og for at illustrere det, har jeg sat et billede af den gravide Jomfru Maria, som besøger Elisabeth, sådan som vi hørte om det i bibelteksten.
Kunstmaleren Peter Paul Rubens vil med sit maleri fortælle, at Maria er Kristusbærer. Det er egentlig helt logisk, Maria bærer Kristus i sig, som den vordende mor hun er på billedet.
Kunstmalerens billede er en del af en stor altertavle, hvor der er flere billeder, der skal beskrive det at være Kristusbærer.
Jeg har her en lille kopi af altertavlen, og på den venstre låge ser vi Jomfru Maria. På den højre side ser vi Maria og Josef inde i templet, hvor den gamle mand, Simeon, tager imod Jesusbarnet og velsigner det. Også han kaldes en Kristusbærer. Når jeg lukker altertavlen, ser man to andre motiver, det ene er den hellige Kristoforus, som bærer Jesus på sine skuldre, og det andet er en eneboer med en lysende lygte. Også de er Kristusbærere.
Eneboeren bærer nemlig lyset frem i mørket, og vi skal huske Jesu egne ord om sig selv, som han siger: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.
At være Kristusbærer, hvad vil det så sige for os i dag.
Helt enkelt er det at fortælle om Guds kærlighed, sådan som Jesus har fortalt og levet denne kærlighed ud, altid den, der satte mennesker højere end love og regler og selv satte sit liv til for mennesket, for os. For den sande kærlighed er at give sit liv for at andre kan leve.
I skal lige se op. Her på denne mindetavle har vi en kopi af den store altertavle, som maleren Rubens malede. Her ser vi midterstykket i altertavlen – ikke med de tre personer, men motivet af den døde Jesus, som bliver båret ned af korset. Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket.
Ham, der døde på korset, sagde om sig selv: Jeg er verdens lys.
Og han sagde også noget om os mennesker: I er verdens lys. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.
At være Kristusbærer er at være lys i verden. Det er at være budbringere om Jesus og det er at være den, der ikke slukker andres lys, ikke ødelægger livet for andre, men gør det muligt, at andre mennesker kan glæde sig over livet.
Og når vi nu sidder i stilhed, har vi mulighed for at se i vort indre, hvad vi har gjort for et andet menneske, så det blev ked af det, eller fortvivlet, og hvad vi kan gøre for at mennesker, vi lever sammen med, kan mærke, at vi bærer Guds kærlighed i os, at vi gør en glædelig forskel, sådan som følgende bøn lyder:
Herre, gør mig til redskab for din fred
hvor der er had, lad kærligheden råde.
Hvor der er uretfærdighed, tilgivelse.
Hvor der er mørke, lys.
Hvor der er fortvivlelse, håb.
Hvor der er sorg, glæde.
O, guddommelige Herre,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste.
Ikke så meget søge at blive forstået som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket som at elske.
For det er ved at give, at vi modtager,
det er ved at tilgive at vi tilgives,
det er ved at dø at vi fødes til evigt liv.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home